Sådan kan du selv arbejde for opnåelse af FN’s verdensmål

af | jun 29, 2021 | Samfund

Du går måske med tanken om, at du egentlig gerne vil bidrage til opnåelse af FN’s 17 verdensmål. Men hvordan kan du egentlig selv gøre en forskel, og hvor skal du lige starte? I dette indlæg giver vi nogle råd til, hvordan du selv kan gøre noget med henblik på verdensmålene.

Hvis vi starter med de letteste tiltag, som du mere eller mindre kan klare fra sofaen, kan disse for eksempel være:

  • Sluk for elektricitet/lys du ikke bruger (det kan for eksempel være tv stikket stadig sidder i)
  • Få dine regninger og fakturaer online i stedet for på papir
  • Hvis du ser et interessant og relevant opslag vedrørende klima, så del det med dit netværk
  • Hvis du ser/oplever chikane på online medier, så rapporter dette i stedet for blot at se på passivt

Kunne du tænke dig gøre endnu mere for verdensmålene derhjemme, kunne dette for eksempel være:

  • Brug tørrestativ i stedet for tørretumbler så vidt muligt. Hvis du bruger tørretumbler, så genbrug gerne fnulleret fra tørretumbleren til for eksempel fyld til puder og lignende
  • Tag kortere bade og undgå karbad
  • Spis mindre kød og fisk – det kræver flere ressourcer at producere kød end planter
  • Put dine rester i fryseren i stedet for at smide dem ud
  • Udskift dine gamle hvidevarer med nye energivenlige modeller
  • Hvis du har mulighed for det, så installer solpaneler i dit hus
  • Har du en opvaskemaskine, så lad være med at bruge vand til at rense dine tallerkner inden maskinvask. Husk at tømme filteret og brug korte programmer så vidt det er muligt

På arbejdspladsen er der også muligheder for at bidrage til verdensmålene:

  • Hvis du har en frugt/snack med, som du ikke vil have, så gem den eller giv den til en kollega – smid den ikke ud
  • Hvis ikke din arbejdsplads allerede har miljøvenlig varme/energi, så prøv at italesætte dette
  • Oplever du diskriminerede opførsel på arbejdspladsen, så husk at gøre opmærksom på dette
  • Når du skal frem og tilbage til arbejdet, så tag cyklen eller offentlig transport. Brug bilen når der er flere som skal afsted

Idéen startede med verdensmålene

For os startede hele virksomheden på grundlaget af at vi havde et ønske om at bidrage til opnåelse af verdensmålene. Vi arbejder med hele fem af FN’s verdensmål, nemlig det 9., 12., 13., 14. og 15.

9. verdensmål:

Det 9. verdensmål understøtter en robust infrastruktur og en bæredygtig fremtid i industrialiseringen inden for EU gennem innovation. Vi arbejder med dette verdensmål, da vi producerer i Danmark og samtidig vil gøre gartnerierne grønnere i deres produktion.

12. verdensmål:

Dette verdensmål handler om ansvarligt forbrug og produktion. Målet kan på nogle punkter sammentrækkes med det 9. og 13. verdensmål. Vi birager til at opnå ansvarligt forbrug og produktion ved hjælp af bæredygtigt og nedbrydeligt materiale. Vores potter laves af forskellige former for restmateriale – eksempelvis tørret græs.

13. verdensmål:

Det 13. verdensmål går ud på at have fokus på klimaforandringerne, som har store konsekvenser for planeten. Vi bidrager til opnåelse af dette verdensmål med vores produkt. Vores produkt er nemlig mere klimavenligt end eksempelvis plastik gropotter og lerkrukker. Fordi vores potte yderligere er bionedbrydelig mindsker dette ligeledes Co2 udslippet.

14. verdensmål:

Dette verdensmål drejer sig om livet i havet. Vores produkt er som nævnt bionedbrydeligt og kan derfor enten plantes ud i haven eller bruges som potteskjuler i hjemmet. Ved at benytte vores potte fremfor plastik gropotten, som ofte ses i havet, vil vi bidrage til opnåelse af dette mål.

15. verdensmål:

Det sidste verdensmål, vi arbejder med, omhandler livet på land. Vi arbejder med dette verdensmål, fordi RePot bidrager til et bedre økosystem. Potten nedbrydes i naturen og vil derfor ikke forblive i naturen i mange år som plastik gropotten gør – tværtimod.