En af de største grundsten i vores forretning, er at vi vil erstatte den enorme mængde plastik, der bliver brugt i gartneribranchen. Det handler om at starte et sted. Annika er vokset op i en gartneri familie, og har derfor været vidne til hvor meget plastik der bliver brugt i branchen. Der er delte meninger om plastik og naturligvis er alle egenskaber hos plastik heller ikke negative. I dette blogindlæg, vil vi belyse nogle af konsekvenser plastik har.
En plastikflaske i naturen nedbrydes på ca. 500 år
At plastik i naturen ikke lige nedbrydes fra den ene dag til den anden siger sig selv. En togbillet kan derimod være nedbrudt i løbet af et par uger. Sammenligner du et batteri med en plastikflaske, vil batteriet ofte være nedbrudt 400 år før plastikflasken, afhængig af hvor i naturen plastikken befinder sig. Det vil sige at det er en langsommelig og svær proces at nedbryde plastikken. Dette skyldes bl.a. at plastik har en opbygning, som er svær for bakterier at nedbryde. Alternativt ender plastik for eksempel på lossepladser, hvor det bliver brændt af og udleder drivhusgasser.
Hvorfor er det så svært at nedbryde plastik i naturen?
Det meste plastik består af en eller flere syntetiske polymerer (en polymer er et makromolekyle, der sammensat af mange ens byggesten). At de er syntetiske, betyder at de er fremstillet kunstigt fremstillet. Udover polymerer består plastik også af tilsætningsstoffer, der modvirker nedbrydning af polymerer. Hertil skaber tilsætningsstofferne også de ønskede fysiske og kemiske egenskaber. Grunden til at plastik er svært at nedbryde, er at det ikke nedbrydes organisk af for eksempel bakterier. Det der skal til for at nedbryde plastik, er derimod for eksempel uv-stråling. Med tiden vil plastikken blive nedbrudt til mikroplast og herefter nanoplast der vil sprede sig i miljøet.
Intet sollys giver længere nedbrydningstid
Hvis plastik ikke bliver udsat for uv-stråling fordi det for eksempel er gravet ned i jorden, gør det nedbrydningsprocessen endnu længere. Faktisk op til hele 10 gange så lang tid som hvis det er udsat for sollys. Derfor er det altså problematisk når plastik, såsom en potteplante ender i jorden. Plastik er forstyrrende for naturen, og ophober sig på land og i vand.
Ikke kun forstyrrende for miljøet
Dyr i naturen må også bøde for plastik i naturen. Dyr kan forveksle deres almene føde med stykker af plastik, som de altså ikke kan fordøje. Dette vil hobe sig op og i sidste ende føre til døden. En anden problematik når man kigger på mikroplast er hvordan de små stykker ender op i dyrene som er en del af vores fødekæde. Vi kan altså risikere at forurene vores egen mad og selv ende op med at indtage plastik.
Genbrugsplastik
At genbruge plastik fremfor at producere nyt, er et bedre alternativ, men selv her vil man ikke kunne undgå at plastikken på et tidspunkt ender i naturen. Dertil vil en del af genbrugsplasten også ende ved afbrænding. Selvom genbrugsplastik kan være et bedre alternativ, har denne dog også yderligere konsekvenser. Undersøgelser viser at forekomsten af mikroplast er størst når der anvendes en genbrugt plastikflaske fremfor en ny.
Restmaterialer
Vores potter er, i modsætning til de potter der anvendes i de fleste gartnerier, ikke lavet af plastik. RePot er lavet af forskellige restmaterialer og organisk bindemiddel. Potterne bliver derfor, i modsætning til plastik, hurtigere nedbrudt i naturen. Ligeledes nedbrydes RePot hurtigere når den er gravet ned, fremfor hvis den udsættes for uv-strålingen. Hvor hurtigt den nedbrydes i naturen afhænger af miljøet den befinder sig i og vejrforholdene. Dog vil der, i de fleste tilfælde, ikke gå mere end 5 år sat i perspektiv til plastikkens ca. 500 år.