Mange oplever at deres indendørs planter visner, men kender ikke til årsagen for hvorfor det sker. I dette blogindlæg vil vi forsøge at kortlægge de mest almindelige årsager til hvorfor din plante visner eller får brunlige blade. Du vil også få 5 gode råd til generel pasning af indendørs planter
Din plante får ikke den optimale mængde vand
En af de mest hyppige årsager til at din plante dør hen er fejlvanding, og det kan både være for meget og for lidt. Det kan ofte ske at vi tænker at vi vil være på den sikre side når det kommer til at give vores plante vand, derfor giver vi den hellere lidt for meget. At overvande kan have konsekvenser og mængden af vand afhænger af temperaturen, fugtigheden samt lyset hvor planten står. Yderligere påvirker årstiden også vandingsbehovet. Den mest sikre måde at tjekke hvorvidt din plante mangler vand, er ved at stikke en finger i plantens jord. Ved at mærke med din pegefinger et par centimeter nede i jorden, kan du afgøre om jorden er tør og mangler vand. Du bør lære din plante at kende og vande efter behov, og det er bedre at vande grundigt i stedet for at sjat-vande.
Har din potteskjuler huller i bunden og en underskål, kan du bedre give planten den rette mængde vand og undgå at overvande den.
Huller i bunden af potten er en fordel
Bruger du en potteskjuler uden huller i bunden, risikerer du at overskydende vand ikke kan løbe fra planten. Hvis vandet ikke kan løbe fra, risikerer du at din plante drukner. Yderligere gør en potte uden huller i bunden det svært for en plante at ånde. RePot er lavet af vandtæt materiale, men har huller i bunden, hvilket gør den til den perfekte potteskjuler. For at benytte RePot som en potteskjuler, skal du blot stille en underskål under potten. Det organiske restmateriale som RePot er lavet af, bidrager i flere tilfælde også til en bedre vækst for din plante.
Planten står ikke i det rette lys
En anden årsag til at din plante ikke trives kan være lyset. De fleste planter har det bedst i naturligt lys uden direkte sol hele dagen. Det kan her være en fordel at du undersøger plantens naturlige omgivelser inden du køber den. På denne måde kan du sikre at den kan passer ind i dit hjem. For eksempel kommer en kaktus fra ørkenlandskab, hvor det er lyst og varmt. En sådan plante vil derfor have det bedst uden store mængder vand og med rigeligt sollys.
En tropisk plante kommer fra fugtigere omgivelser og vil derfor ikke trives i tørre og mørke omgivelser. Denne type plante vil have godt af et “brusebad” ind i mellem.
Mangel på næring
I sommerhalvåret har din plante brug for næring til at vokse sig stor og stærk. Det betyder at du med fordel kan gøde din plante i forårs- og sommermånederne. I vinterhalvåret går nogle planter i dvale og i denne periode bør du, selv om de måske ser lidt visne ud, ikke gøde dem. Hvis din plante mangler næring, vil den ikke dø i samme tempo som hvis den har fået for meget vand eller ikke står i det rette lys. Det vil derimod foregå langsomt og planten vil med tiden blive gullig og dø hen. Det er vigtigt at du gøder på det rette tidspunkt af året og i de rette mængder.
Din plante får kuldechok
Nogle planter er meget sarte overfor kulde og andre er ikke. Overordnet set kan almene indendørsplanter ikke tåle temperaturer under 10-15 grader. Udsættes din plante for træk eller kulde, kan den få et kuldechok. I vinterhalvåret er det derfor en god idé at tænker over om din plante står placeret ved utætte vinduer, placer den i stedet i en lun stue. Det kan dog også ske at planten for det for varmt hvis den står ved en radiator eller i en varm vindueskarm, dette bør du også være opmærksom på.
De 5 gode råd
· Sørg for at du ikke overvander din plante – lad planten tørre en smule ud inden du vander igen
· Benyt en potte med huller i bunden med en underskål til
· Hvis plantens blade ser kedelige ud kan du med fordel putte vand på dem
· Den optimale temperatur for de fleste indendørsplanter mellem 18-25 grader
· Læs vejledningen der følger med din plante eller spørg om råd i butikken, hvor du har købt planten